Theodor Reitzel
(Firmaet C. A. Reitzels Skaal paa den ældste Søns Sølvbryllupsdag den 6te Juni 1886.)
(Firmaet C. A. Reitzels Skaal paa den ældste Søns Sølvbryllupsdag den 6te Juni 1886.)
Den første halve Del af vort Aarhundred
var her i Danmark viet Digt og Sang,
og alle undred
sig over Modersmaalets Tonefang.
Snart hørtes gjennem Oehlenschlægers Jamber
Det stærke sælsomt blandet med det milde,
snart klang i Winthers Elskovsdithyramber
en rhythmisk Rislen af en liflig Kilde.
Saa lød de dybe Suk fra Skovens Indre,
da Hauch romantisk Valdhornstrillen slog
i lyse Nætter, naar paa Himlen tindre
Stjærnernes Hær i tavst og glansfuldt Tog.
Saa lød der Smæld og Knald
af Piskesnærten, den Gang Heiberg jog
Filistren til det trivielle Helved;
saa til melodisk Fald .
fik Hertz i yndig Valstakt Sproget tvunget,
Hen over Lund og Land
langs svaj og græsklædt Strand
med Ekko Sangen runged.
II.
Der stod den gamle Reitzel
— han var nok umaadelig lang —
lydhør maa han ha’ været
for al den Sang og Klang.
Han kunde Fuglene fange,
og ned fra de mange Hylder
flyver de fleste Sange,
som endnu vort Øre fylder.
Sagnet fortæller: Det pusler
om Natten i Bogladens Rum,
at ud fra de mange Reoler
der drøner et Orgel-Brum,
at ude paa Gulvet der holdes
en Andersensk Maskerade,
hvor Flippet; og Støvleknægte
faar sig en Galopade.
Saa siges der, at det hele
føjed sig til Harmoni;
at alle de Digterstemmer
blev til en stor Symfoni
den Gang, da Theodor Reitzel
førte til Huse sin Kone.
— Til daglig Brug klinger i Stuen
den reneste Kammertone.
Thi Fru Emilie rummer
en Sangbund dybt i sit Bryst;
sin Kjærligheds Væld at dele
med Venner — det er hendes Lyst.
Alle de venlige Tanker
op i Øjnene stige
— de Øjne, saa skyldfri, saa unge,
som var hun en tyveaars Pige.
Og han er den braveste Karl,
hyggelig, sund og rar.
Hans øre er aabent for Skjæmt,
hans Mund har træffende Svar.
... Ja .. . mangen en Dag, naar jeg ikke
af godt Humør havde Spor,
har jeg faaet min gamle Latter
inde paa Reitzels Kontor.
III.
Og jeg har udspurgt Reitzels unge Fæller.
„Nævn mig et nobelt Firma.”
Jeg fik det Svar: „Med Ingen vil vi heller
ha’ at gjøre end med C. A. Reitzel!”
Det er et Adelsfirma: Det forpligter
til Adelsfærd — og den har Reitzels øvet.
Jeg, Sofus Schandorph kan bekræfte Ordet.
Tolv Aars Erfaring har dets Sandhed prøvet.
Nu fejre vi den ældste Broders Fest!
den yngre vil vi ikke glemme.
Smukt staar de sammen paa den gamle Plet
jeg tror, de stemme
som tvende gode, fine Violiner,
som daglig spiller en Duet.
I Dag vort Venskab Sammenspillet lønner.
Gid mange Aar Duetten end maa gaa
med sikkert Sammenspil!
Vi raabe vil
Hurra for begge C. A. Reitzels Sønner.