Stilstand er for unge Hjærter Døden,
Stormmarsch fremad! det er deres Liv
Op til Kamp mod Mulm for Morgenrøden,
til I hører nye Tiders „Bliv!”
indtil Straalen flænger Skyens Dække
med en Rift, som aldrig kan gro til,
indtil Aandsbasuners Røster vække
dulgte Fostre op til Livets Spil.
Træng jer tæt i Fylking, alle unge,
under Friheds brede Kongeflag;
det, som raaber med en Flammetunge
Sejr for hver en stor og ædel Sag:
Sejr for Tankens Flugt, som nu er tøjlet,
spærret end af Middelalderens Bur,
Fald for muldent Træværk, dækt af Fløjlet,
Fald for alt, som strider mod Natur.
Unge Mænd! Bliv aldrig gammelkloge!
Bøj jer aldrig for en Samfundsløgn!
Had som Pesten Uklarhed og Taage,
husk, at Dagen den er klar og søgn ...
Ser du Junkren der med Sidevaaben?
Han har Hjælm og Stjærner paa sit Skjold!
Skjoldet er af Pap! Løft dristig Kaaben:
... Og du ser ... en Prangers Støvlesaal.
Unge Mænd! Træd an til Vaabendansen!
Stram jer Muskelkraft og øv jert Mod!
Det er muligt, for at vinde Kransen,
kræves Draaber af jert bedste Blod.
Frem, bestandig frem at kløve Taagen!
Mulmet, det er surt og tungt og grimt!
Afen — imens det varer, hold jer vaagen
ved de spredte, lyse Kornmods-Glimt!