O, vug i Søvn Din hemmelige Kummer
Ved dette Bryst, som Dig imøde banker!
Øs Dine tunge, smertefulde Tanker
Ud i min Sjæl, der som et Kar dem rummer!
Naar øm Din Fod imellem Stene vanker,
Naar træt Din Ryg sig under Byrden krummer,
Naar Livets høie Bølge mod Dig skummer,
Og angst Du troer at slippe Haabets Anker, —
Saa grib min Haand! Jeg er jo ved Din Side;
Det blev min Ret, som Støtte Dig at tjene;
Alt, hvad Du lider, vil jeg ogsaa lide.
Naar trofast vore Kræfter vi forene,
Vi skal med Seir os gjennem Verden stride;
To bære let, hvad Ingen aarker ene.