Du er det Træ, som mig sin Skygge byder;
Du er den Ranke, som min Drue bærer;
Du er det Ax, hvoraf mit Brod jeg skærer;
Du er den Blomst, hvis Duft og Glands mig fryder;
Du er den Fugl, der synger i min Stue;
Du er det Billed, som mit Øie nyder,
Du er den Sol, som mine Skyer bryder,
Og du er Stjernen paa min Aftenbue.
Men hvad kan jeg nu give Dig i Bytte
For Alt, hvormed Du daglig mig beriger?
Ja, jeg kan elske, ære og beskytte,
Og aldrig jeg Din Tro og Tillid sviger;
Det er det Hele. — Men hvad kan det nytte,
Jo længere jeg lever, Gjælden stiger.