Der en Sø etsteds i Nordens Lande,
Hvis Bølger kruses legende og milde,
Og smukt i Sommersolens Straaler spille,
Og vugge Billedet af rige Strande.
Men pludselig, mens Alt omkring er stille,
Fra neden røres op de dybe Vande,
Og Bølgen reiser sig med skumhvid Pande,
Som om den pidskedes af Storme vilde.
En saadan Sø min Sjæl er i det Mindre:
Snart Livets Indtryk mildt i den sig speile,
Og Dagens Sol og Nattens Stjerner tindre;
Snart mørkner den og løfter Bølger steile,
Og dunkle Magter rase i dens Indre.
— Siig, tør paa denne Sø Du trøstig seile?