Carl Ploug (1813–94)

Sprang fra Dine Strænge

Stærke danske Toner,

Drøn af Havets Dønning,

Sus fra Bøgeskoven,

Gny fra Fædres Grave,

Klang af Livets Kilder,

Tunge Nattetaarer,

Lyd af Morgenlærker, —

Skal Dit Spil ei svinde

Sporløst bort i Rummet,

Men i trofast Minde

Fæstet, Slægter fylde:

Tænde lyse Tanker,

Løse bundne Læber,

Vække mandig Villie,

Daad for Danmark føde!

Og Din Ungdoms Drømme

Og Din Manddoms Ild,

Som Du lod udstrømme

I Dit Strengespil;

Kjærlighedens Smerte

Og dens Glædesskat,

Som Dit eget Hjerte

Har i Rhythmer sat, —

Ædle danske Kvinder

Lyttet har derpaa;

Egne Haab og Minder

Lærte de forstaae;

Deres Hjerter gjemme

Skal Dit Hjertes Sang,

Den af deres Stemme

Fange dobbelt Klang!

Og vi, hvem Du staaer allernæst

Som Lærer og som Broder,

Hvem Du saa tidt har budt til Gjæst

Paa Takter og paa Noder;

Vi, der som en Zigeunerflok

Drev om i Kunstens Haver,

Til Du kom med Din lille Stok

Og gjorde os til — Zouaver; —

Vi er et Corps, Du, naar Du vil,

Mod Tidens Magt kan sende;

De bedste Vaaben, der er til,

Du selv os gav ihænde;

Og naar med Sang og Tonedigt

Ei meer at slaae vi mægter,

Overgaaer vor Værnepligt

Til nye Studenterslægter.

Og, skabt ei blot af Kunstnerhaand,

Du skal blandt os forblive;

Dit bedste Jeg, Dit Værk, Din Aand

Vi holde skal ilive.

„Mens een Student ved Axels Havn”

En Tone veed at synge,

Dine Sange og Dit Navn

Sig altid skal forynge!