Hurtig sin Hest og sin Hat og Alt slog Degnen af Tanker,
Da vi uventet paa Thee bød ham til Giest og Tobak.
Selv Tobakken tilside blev sat, for ei at fordærve
Theens fortræflige Smag; Manden blev myg og human.
Skielmsk min Staldbroder loe, mig Lysten kom paa til at græde;
Alt for tro et Symbol saae jeg paa Tidernes Gang:
Havde Chinesernes Thee ei fortrængt dig, vort straalende Miødhorn!
Drak nu, i Stedet for Miød, Dansken ei China til Straf.