Med Killingen voxede Hvalpen op.
De spiste og drak af samme Kop,
De leged Skjul og de leged Tagfat,
Og Hvalpen blev Hund og Killingen Kat;
Dog trods deres Klør og skarpe Tænder,
Blev Katten og Hunden de bedste Venner
Og Alle som saae det, tyktes det sært:
Naturen havde dem Fjendskab lært,
Den havde skilt deres Slægter ad
Fra Skabelsens Tid med det bittre Had;
Dog aldrig saae man de To at stride,
De spiste og sov ved hinandens Side.