Rumlepotten rendte omkring,
Børnene gjorde de lystigste Spring.
Børn! saa raabte den, værer dog stille;
Skaber Jer ikke saa kaade og vilde,
Hvortil skal dog de Skraal og Skrig?
Se, I staar nu i Veien mig.
Bums! der foer den mod Fødderne Een,
Stødte sig saa paa et Stoleben,
Rendte fra Døren hen mod Skabet —
Lystig de Smaa den efterabed;
Alt hvad den brummede, Børnene maatte
Elske den gamle Knurrepotte.