Brylluppet
Romance
Romance
[Ideen efter Bürger.]
[Ideen efter Bürger.]
Elisa stod, saa skjøn, saa huld
I hvide Brudeklæder,
Og skuede saa længselfuld
Fra Havets nøgne Bredder.
"Min Brud! jeg kommer,’ Ludvig skrev,
Med Spil og Sang og Kongebrev,
Trods Storm og vilden Bølge,
Til Altret dig at følge."
Men mørk var Himlen, Havet sort,
Og huult Orkaner brummed.
Og Vover skylled Vover bort,
Og Bred og Klippe skummed.
Den Pigelil ved Stranden gik,
Med Suk og taarefyldte Blik;
Men intet Soelsmil glimted,
Og ingen Baad hun skimted.
"Gak hjem," saa lød den Moders Ord,
"Din Brudgom bliver borte,
Han ei til Havet sig betroer:
De Bølger er saa sorte."
"Ak nei," hun klynkede, og blev,
Han kommer snart med Kongebrev,
Trods Storm og vilden Bølge,
Til Altret mig at følge."
Men Dag hensvandt, og Nat fremstod
Iført sit mørke Dække,
Paa Himlen ingen Stjerne gled,
Paa Havet ingen Snekke.
Med Suk og taarefyldte Blik
Den Pigelil fra Stranden gik.
Alt frembrød Midnatsstunden!
Men Roe og Haab var svunden.
Dog da dens Mulm udbredte sig,
Taus Storm og Bølge hviled,
Og Maanen glimtet underlig,
Og røde Stjerner smiled.
Og Klinken klirred, klik, klik, klik,
Og Hængslet peeb, og Døren gik,
Og kold og bleg, forvildet,
Indtreen et Skyggebilled.
"Min Ludvig du! vær takket Gud!
Min Brudgom! men saa silde."
"Kom snart Elisa! kom min Brud!
End er det ei for silde:
Jeg kommer flux med Spil og Klang,
Før Hanegal og Lærkens Sang,
Trods Storm og Død og Bølge
Til Altret dig at følge."
Og nu han bort med Pigen foer,
Saa Dør og Hængsler klirred;
"Ak! Ludvig! ak! saa fort du gaaer,
Du stirrer saa forvirret!"
"Frygt ei min Brud! vi vandre fort,
Vor Fod er let, vor Vei er kort,
Først vi til Altret ile!
Og saa vi gaae til Hvile."
Og hurtig, hurtig, fort, fort, fort,
Svandt Mark og Træer og Stader,
Fra Bye til Bye hun svæved bort,
I hvide Brudeklæder.
"Du er saa kold, saa vaad, saa bleg?"
"Ja Brud! den Seng hvorfra jeg steeg,
Hvor blaa de Bolstre lege.
Kan rødest Kinder blege."
Nu kom de til en Kirkegaard;
Den Pigelil blev bange:
I Maaneskin de Aanders Chor
Qvad rædselfulde Sange.
"Ak! Ludvig! siig hvad sjunge de
Saa underlig blandt Gravene?"
"Min Brud! vær ikke bange!
De sjunge Brudesange."
"Ak! Ludvig! slig hvi grave de
I dyben Muld histnede?"
"Frygt ei, frygt ei, min Elskede!
En Brudeseng de rede:
Den redes ei med Fjær og Dunn;
Men den er rolig, den er luun;
Der Tordnen os ei vækker,
Der Lynet os ei strækker."
Og hurtig, hurtig, fort, fort, fort;
Ved Kirkens Dør de standsed;
Den var oplyst, beklædt med Sort,
De Aander sang og dandsed.
Og Orglet brummed som til Liig:
"Ak Ludvig! hør hvor frygtelig!"
"Min Brud! vær ikke bange
Her spilles Brudesange."
Nu Kirkedøren raslede,
Til Altret de henfore,
Ved Fakkelskin de knælede,
Og Troskabseeden svore,
Og Hanen goel, de Aander svandt,
Og Gryet kom, det Pigen fandt
Henslumret og aleene,
Ved Altrets Marmorstene.
Paa nøgne Strandbred Ludvig laae
I Dødens stille Slummer.
I fælleds Grav, i fælleds Roe
De glemme Livets Kummer.
Blidt Nattens Stjerner smile ned
Til blomsterklædte Hvilested;
Kun Philomeles Trille
Afbryder Gravens Stille.