Taaren
[Sonett.]
[Sonett.]
Formen blev af skjult Kraftharmonie,
Væsnet strømmed useet fra det Høye,
Mennesket opslog nyskabte Øye:
Men en Taare stod deri.
Taaren faldt paa Jordens Blomsterstie,
Blomsten maatte blegnende sig bøye,
Mørk blev stedse Jorden for vor Øye,
Skjøndt ei Taarer stod deri.
Kom Igjen du Trøst i svundne Dage!
Milde Fødselstaare! kom igjen!
Kom til din forladte ældre Ven!
Morgenskyen saae han let bortdrage,
Taagen blev, skjøndt Taaren rulled hen,
Det beklemte Hjerte er tilbage.