B.S. Ingemann (1789–1862)

Sildig vakt af uroesvangre Slummer,

Som betynged den bespændte Barm,

Da jeg, halv inddyssende min Kummer,

Vandred hjem fra kjedsom Morskabslarm;

Sildig vakt af Solens matte Straaler,

Som brød gjennem Byens Taageslør,

Vanked jeg til Idræt, som jeg taaler,

Taaler kun fordi jeg maa, jeg bør.

Vaarens første Smiil selv syntes trylle

Stadens sløve Børn udi sit Skjød;

— Maatte kun Naturens Dragt ei hylle

Følelser, hvorfor den selv blev rød! —

Ægte Pragt, uægte Yndigheder

Sværmede i Hobetal forbi,

Og jeg følte mig som lagt i Kjæder,

Og udraabte: spræng dem og vær fri!

Stav i Haand, og Schakspear under Arrmen,

Flyede jeg som udaf Fængselet,

Bag mig tabtes Taager, Sværmen, Larmen

Ved hvert Skridt jeg aanded mere let.

Veien gik forbi de Dødes Have,

Paa en Mindesten jeg læste: "Fred!"

Taus jeg hviled blandt de tause Grave,

Der jeg søgte dig, o! Rolighed!

"Hulde Roe! i talrig Brodervrimmel

Flyer du tit fra en Ulykkelig,

Som af Lidenskaber tumles svimmel

Blandt de Levende foruden dig;

Til de Døde maa han eensom vanke,

For at finde dig og sig igjen,

Paa en Grav kan Hjertet roligst banke

Naar fra den vi see paa Livet hen.

Her du svinder, tomme Skyggebilled!

Æresyge! storhedsklædte — Tant!

Her de Daarer, som din Glands forvilded

Fælleds Maal, og fælleds Græstørv fandt.

Her I tie Længsler! som hernede

Fødes kun til Død udi vor Bryst;

Her er gjemt i Muld hver jordisk Glæde,

Venskabs Fryd, og Kjærlighedens Lyst.

Intet Spor paa Jorden blier tilbage,

Højen jevnes, Marmor selv forgaaer;

Efter flygtigt Løb af korte Dage,

Kolde Slægt paa kolde Slægter staaer.

Bank da rolig, arme Leertræls Hjerte!

Ønsk ei hvad er intet Ønske værd!

Viid: den Grav, som Rolighed dig lærte,

Snart din og din Længsels Tilflugt er."

    Saa jeg sang: en Taare var nedrundet

Paa den Høi, hvorpaa jeg hvilede;

Det var da den Roe, jeg havde sundet

Blandt de Døde mellem Gravene.

    Graad i Øyet, Tomhed i det Indre,

Vandred jeg fra Tungsinds Fødested;

O! vor Byrde er dog ikke mindre,

Naar vi lægge Haab og Ønske ned.

Kraften døer, hvor Ønsket ikke lever.

Lad end Haab og Ønske vare Tant!

Dette Tant os over Graven hæver,

Som det ene os til Livet bandt.

Er det Daarskab efter Palmer hige

Gjennem Skranker over Banens Støv?

Er der Viisdom da bag Skranken vige,

Fordi Palmen ei har evigt Løv?

Er kun Daarlighed hver jordisk Glæde,

Fordi Tiden sletter ud derns Spor?

Livets Blomst den Vise da nedtræde!

Den jo og paa Jorden kort bestaaer.

Nei, jeg troer jer ikke, kolde Grave!

Støv I er. I Støvet gjemme maa;

Det er Lænken af frigivne Slave,

Men hvad var kan evig ei forgaae.

Lysere det vorded for mit Øye,

Lystre det vorded for min Aand,

Som jeg flyede Taarer, Stad, Gravhøie,

Som jeg vandred ved Livshaabets Haand.

Frihed drak jeg af Landluftens Aande,

Frihed toned mig i Lærkens Qvad,

Frihed smiled mig fra virksom Bonde,

Som, bag Plov, om Krig sang tryg og glad.

Gyldne Frihed! jeg din Priis istemte

Langt fra Staden, og dens Unatur,

Guldets, Sandsens, Stormænds Trælle glemte,

Fri som Fuglen, flygtet af sit Buur;

Flyer den som en Fremmed end tilbage,

Fremmed for Naturen den ei er,

Uden Fader, Moder, Broder, Mage,

Den en Broder i hver Skabning seer.

Kan om egen Elskov den ei synge,

Er end Fryd en ukjendt Melodie,

Let den sværmer dog blandt Glades Klynge,

Og istemmer deres Harmonie.

    Det var Aften, Solen pragtfuld daled,

Vestens Slette lued purpurrød;

Medens gyldne Farver Bølgen maled,

I min Eensomhed Sølvstrengen lød.

Elske maa vi, skal vi Harpen røre;

Uden Elskov skurre Strængene.

Pierider til Parnasset føre,

Pieride er den — Elskede.

Eurydice var det jo som rokked

Hæmi Stammer ved dens Bardes Sang;

Uden Daphne selv ei Phoebus lokked

Af den krumme Luth harmonisk Klang.

Laura for Baucluses Sanger svæved,

Lalage for Tiburs muntre Skjald,

Mollys Aand paa Bürgers Strenge bæved,

Wilhelmines Savn var Kleistes Kald.

O Elisa! du var min Camene,

O Elisa! søde tomme Navn!

Den er ei uelsket, den ei ene,

Som kan drømme Elskov, glemme Savn.

Fro jeg sang, til Nattens Stjerner blinked

Over landlig Hyttes lave Tag,

Blide Fred den trætte Vandrer vinked,

Og han vaktes først ved Lærkens Slag.

Ingen Dæmon, svøbt i Drømmeklæde,

Vakte Trivl og Uro i hans Barm,

Den var Rolighedens stille Sæde;

Thi han laae i Rolighedens Arm.

— Dog som Fuglen, der fra Fængslet flyede,

Fandt sig fri; men ene dog ei glad,

Og frivillig til sit Buur gjentyede

Hvor Medfangen ligeover sad;

Saa gik ogsaa Flygtningen tilbage

Til det Fængsel, han nys flyede for;

Thi skjøndt der han ei seer lyse Dage,

En Medfange ligefor dog boer.

Bedre der at kige til hverandre,

End at flygte ene af sit Buur.

Dog kan vi engang tilsammen vandre,

Atter fro jeg hilser dig Natur!