De hvide Iris
(paa Capri)
(paa Capri)
Ved Skrænt over dybe Søe.
Saa stille det Reisetog rider
I Morgenglands over Øe.
Af Blomster samled vi mange
Paa Bjerg, i Dal og i Vang;
Med tusind Farver de prange —
Hver Blomst forvandles engang.
I Himmelluft, lilliehvide,
Staae Blomster af himmelsk Frø.
De skal med Søstrene glide
Paa Bølgen fra høie Øe.
Fredsaligt de her har levet
I Bjergets den rene Luft,
Fra Dalens Hede løsrevet
Og fra den smeltende Duft.
Som Iris dernede de prange
Med Regnbufarver paa Blad; .
Der snoer den spraglede Slange
Sig i deres Glands saa glad.
Her Klokken over dem ringer
Fra hellige Bjergkapel,
Mens Ørnen udslaaer sine Vinger
Fra Borgruinen paa Fjeld.
Og her er de Lillier hvide:
Forklared’ i høie Land,
Som Engle de med os glide
Fra paradisiske Strand.
Fra Fjeld Somaren nedskriver
Mod Snekken i dybe Søe.
Saa stille det Tog bortrider
Med Blomster fra fremmed Øe.