Atter en Alderdomslevning, et Gravsted! — ja, her blev du jordet;
Her blev du myrdet iløn, du Rettens og Frihedens Talsmand!
Cicero! her stod blodigt dit Maal; her Læben forstummed,
Som kunde vække til Liv af Dødsblund slumrende Tidsaand.
Stille din Gravhøi forbi gaaer reisende Nordbo med Alvor,
Tænker paa Oldtid og Nutid — og ønsker sig lønlig din Malmrøst.