Hvor dig Æneas begræd, dit Navn Kartoven udbuldrer.
Mola modtager os, venlig og lys, med de haarfagre Døttre;
Ciceros Villa tilbyder os Ly, som de Reisendes Hjemstavn.
Her alt Foraaret lufter; her glæder Orangen i Lunden;
Hvo der iaften var Maler! til Konst os Naturen vil tvinge:
Dagbogen gjemmer os snart i Blyrids det herlige Billed —
(Vistnok en Smule i Carricatur; dog Grundridset staaer der).
Glade ved nøisomme Konst, fortrolig vi sysle tilsammen,
Føre med Streger til Bogs, hvad Ingen med Ord dog beskriver.
End er det kjoligt ved Qvellen; snart blusser det høit i Kaminen;
Let Formianerens Liv opmuntrer det nordiske Hjerte.
Eventyr her jeg fortæller med Lyst, mens Kaminilden flammer:
Her med Hadding jeg drømmer om Landet, hvor Urter med Vaarduft
Blomstrer i vinterlig Tid og hvor døde Smaafugle kan sjunge;
Her jeg om Nina fortæller, hiint Offer for Kjærligheds Vanvid;
Hørte det i hendes Hjem. Endnu vil ei Mindet bortflyve.