Aand fra Drømmenes Verden og Feernes luftige Rige!
Regnbuvingede Alf fra Sydens Lyksaligheds-Øer!
Dvæl i din glødende Sky! nedblink i Aftenens Guldglands!
End eengang dit Aasyn jeg see, før brat du henfarer!
Barnligt skjønt er dit Smiil; skalkagtigt dog funkler dit Øie,
Naar gjennem Haand tilbage du seer og nikker med Ild-Blink.
Skjønt henriver dit Vink; i Drømme dig Sjælen maa følge,
Maa sig boltre med Sommerfugl-Lyst i berusende Luftstrøm.
Livslysets Glorier-Glands i tusinde Farver sig samler.
Spiller om Tindingen dig, om Lokkernes yppige Vaarkrands.
Tør jeg henflyve med dig? slig er du en himmelsendt Engel?
Roligt er Englenes Blik og stille de Saliges Flagren;
Du, men du ret aldrig har Ro, med Fred du ei qvæger:
Lune dit Blik udtindrer, din Flugt er hvirvlende Skydands;
Tør jeg henhvirvle med dig? Er ei du en Engel fra Dybet?
Mørkt er Fordærverens Bryn: paa Stormern flyer han med Latter;
Du, men du er et legende Barn; med Colibri-Fjærham
Flagrer du hen med Spøg i Paradiis-Luftningers Duftstrøm;
Feers fortryllede Land og Drømmenes Verden du kjender;
Did du henkurrer min svimlende Sjæl og luller om Under.
Midt dog i skjønneste Drøm du slaaer mig med Vingen og smiler,
Medens fortumlet og vildt de vexlende Billeder bortfiye.
Lunefuld boltrer du atter phantastisk de brogede Slagfjær —
O, før du flygter igien — i Sang lad Drømmen opleve!