Danske! seer du hist hvad luer
Herligt over Kjøge Bugt?
Det er Dannebrog, du skuer
Flamme høit i Himmelflugt.
Korsets himmelfaldne Banner
Kun mod Stjernerne kan flye.
Høi blandt Flammer Hvidtfeldt stander;
Svinger røde Flag mod Skye.
Dannebroges Lyn end rammer:
Stolt er Snekken af sit Navn;
Af sin egen Ild den flammer,
Bærer Kæmper i sin Favn.
Stryges Flag og kappes Anker,
Heltens Liv end frelses kan;
Men paa himmelsprængte Planker
Frelser han sit Fædreland.
Blus kun høit og flyv, o Snekke!
Flammevingen spred mod Skye!
Ei den blege Død kan strække
Sjæle, som mod Himlen flye.
Saa skal Danskens Flugt kun være
Stolt og himmelhøi og stor,
Saa skal Dannebroges Ære
Naae til Stjernerne i Nord.
Hvidtfeldt, Romeraand i Norden!
Danske Curtius, faer hen!
Romeren sank stolt i Jorden —
Flyv mod Himlen du og brænd!
Sving paa Seirens røde Vinger
Som en Cherub dig fra Jord!
Hvor du Flammebanret svinger
Følge Kæmper dig fra Nord.
Danske! seer du hist hvad brænder
Evig over Kjøge Bugt?
Flammeskriftens Navn du kjender,
Mindes Heltens Himmelflugt.
Lys den høie Aand hist stander,
Svinger Dannebrog fra Skye —
Korsets himmelfaldne Banner
Kun mod Stjernerne kan flye.