B.S. Ingemann

Lys-Englen

Paa Moders Arm saa sjæleglad

Mod Lyset Bårnet sprælder.

Det laller og veed selv ei hvad;

Det tusind Ting fortæller.

I Flammen Barneøiet seer

Al Verdens Farver spille;

Hvad ei de Store ændse meer

Seer englefro den Lille.

Med Regnbufarver rører sig

En Aand i stille Lue;

Den flagrer mod Guds Himmerig —

Dens Vink kan Barnet skue:

Et Forbud paa al Livets Glands

Har Englen bragt den Lille;

Et Blink af himmelsk Straalekrands

Skal Barnets Blik omspille.

Hvad saligt Barneøiet saae

I Lysets stille Flammer

Skal dybt med Stjerneziffre staae

I Sjælens dunkle Kammer.

Naar Oldingsøiet halvt er lukt

I tause Dødningstue,

Lys-Englen vinker atter smukt

I regnbufarvet Lue.