Ved Thomas Kingos Grav(i Fraugde Kirke i Fyen. Juni 1820).Marmormindet staaer ved GravenUnder Landsbykirkens Tag.Englen hist med BispestavenBonden seer hver Helligdag.Og foroven staaer fremstillet.Med sit Aasyns Kraft og Ro,Gubben i sit djærve Billed,Som en Christi Kæmpe tro.Stille ved sin Hustrues SideSeer af Marmoret han ud.Englene i Klæder hvideBede for hans Sjæl til Gud;Og forgjæves ei de bede:Mørke Grav! hvor er din Magt?Under Kirkelem histnedeSmuldrer kun hans Jordedragt.Gamle Kingo! til din KisteStiger jeg i Graven ned;Herligheden, from du priste,Seer du nu i Herlighed;Hvor om Sjælenes ForsonerPaa hjemgangne Aanders KystDavids Aandeharpe toner,Høre Engle nu din Røst.Til din Aand skal et opstigeKlagetoner fra din Grav:Bort fra det ForkrænkeligePeger end din Bispestav,Og i hellig PsalmetoneOver Verdens Gravnat endFlyver høit mod Herrens ThroneSkjaldens Aand med Jubel hen.Mægtig, dyb jeg hører runge,Gamle Barde! i din SangKirkeklokkens Malmertunge,Nordens Davidsharpeklang.Ruste nu de gamle StrængeTause under Dødninghaand?Laae i Graven Harpen længe?Vaager over den din Aand?Hid til Midnat lad mig vanke,Ene med din Aand og Gud,Sagte paa din Kiste banke.Til du rækker Harpen ud!Og den ved din Grav skal klinge,Som den toned i din Haand,At gjenfødt sig kan udsvingeOver Verden Skjaldens Aand.— Taus og stille er hernede:Ormen kun i Graven boer;Sjælen ei om Aander ledeBlandt de Døde under Jord!O, men kan du hist fornemmeHvad ved Graven taus jeg bad —Barde! lad din AandestemmeTone salig i mit Qvad!Med den Tro, som flytter Bjerge,Høi som Himmel, dyb som Hav,Lær mig Aanden at besværge!Lær mig sprænge Sjælens Grav!Kirkeklokkens Malmertunge,Nordens DavidsharpeklangLad gjenfødt og mægtig rungeOver Gravene i Sang!Da skal Engle sammensjungeAand med Aand og Røst med Røst,Naar den Gamle med den UngeMødes paa forjættet Kyst;Did, hvor Serafhymner toneUnder Cherubvingen stor,Som opløfter Herrens Throne —Før du Nordens Bardechor!