See, med Tidens gyldne Æbler
Som med trende Bolde spiller
Stedse haabfuld og ustadig
Ungdoms-Livets Genius;
Tvende hvirvle høit i Luften;
Eet i Haanden flygtig hviler,
Kun for atter at udflyngeS —
Intet vil han holde fast.
Det, han greb, ham mindst fornøier;
Det, som daler, vil han redde;
Det, som stiger, er ham kjærest:
Tabes det, er Alt ham tabt;
Efter det kun Øiet stirrer,
Efter det kun Haanden famler —
For det atter at borthvirvle,
Naar lyksaligst han det greb.