Dit Mindeskib fra Barndomslivets Dage
Har bragt mig Alfesagnets Blomsterfrø.
Det Skib Dig bar til Bonahvedes Ø
Og kom med „Underjordiske” tilbage.
Iløn de Smaa var med paa Østersø,
Paa stille Havbund slumrer Dybets Drage;
Du hører Havfrusangens Længselsklage:
Om Sjælesavnet drømmer Bølgens Mø.
I Kurven paa dit Skjød en bjerget Due
Du klapper kjærligt — og i Fugleøiet
Du hjerteglad en lille Sjæl kan skue.
Den Sjæl har til dit Billed skjønt sig føiet:
Det er som den i Fredens Luftning svinger
Sig om dit Hjem endnu med skjulte Vinger.