Poetens klagesang
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
Som en sang af „Dragedukken”
Som en sang af „Dragedukken”
Fra morgen til middag på gaden jeg render,
jeg møder i Tivoli, når klokken er seks;
jeg fængsles af lokker, af fødder og hænder,
en blændende nakke gør mig ganske perpleks.
Et blik nu mig sårer,
et smil mig bedårer,
og henrykt jeg skimter min sol gennem sky’r.
Ak, læber og øjne
var glimrende løgne,
jeg hører kun stemmen — og med rædsel jeg flyr
Ti dybt jeg det føler, kun kærlighed er det,
som atter skal hæve mig mod himlen den blå;
som Romeo går jeg med flammen i hjærtet,
ak, hvor er min Julie? kun Juller jeg så.
Hvor er hun at finde,
den eneste kvinde?
er billedet her da kun afsind og tant?
O, kækt som en svane
på ætherens bane
min ånd skulde hæve sig, om hende jeg fandt.