Åges sang i højen
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
Som: Til Myklegård og Spanieland
Som: Til Myklegård og Spanieland
Til dagens liv og solens skin
mig drager en lønlig stemme;
hvor natten bor med blegen kind
jeg mig aldrig følte hjemme.
Did op, did op min hu sig svang,
og aldrig jorden kølte
den uro, som min sjæl betvang.
Så længselsfuldt jeg følte —
jeg følte — ja jeg følte:
i dagens liv, i solens skin,
der havde mit hjærte hjemme.
Ja bort mig drog en vældig trang
fra graven, så mørk og øde,
til lys og dåd, til kæmpegang
og de fagre roser røde.
Mit hjem, mit hjem, min længsels bo,
hvor livet farvet strømmer
og aldrig mat sig slår til ro,
ak, derom kun jeg drømmer;
jeg drømmer — ja jeg drømmer
om liv og dåd og solens skin
og alle de roser røde.
Afsted jeg må — ja bort på stand
at nyde min ungdoms dage,
så tag mig med, du vise mand,
når du vender did tilbage!
O hør, o hør min varme bøn
og led fra mulmet atter
mig til din verden lys og skøn!
Kun du min længsel fatter;
du fatter — ja du fatter:
at dagens liv og solens skin
mig kalder med magt tilbage.