Thereses sang i skoven
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
Som: Sola gæng bak åsen ne.
Som: Sola gæng bak åsen ne.
Lys og skygge fly på stand,
dagens farver gråne,
svagt kun bleges højens rand
af den hvide måne.
Hvor den milde, dunkle ro
dog gørr sindet let og fro!
Ej en lyd; nu tav til sidst
aftenvindens stemme;
hjærtet, træt af støjen hist,
føler her sig hjemme,
hviler ud fra dagen varm,
drømmer sødt ved nattens barm.
O jeg elsker disse træ’r,
højen hist, den runde!
hver en plet mig hilsen bær
fra de år, som svunde;
her min barndoms bedste drøm
dukker op af mindets strøm.