Jens Christian Hostrup

Studenter-Sangforeningen

Den unges Bryst er som et aabent Brev,

dets Rigdom ej kan gjerrig lukkes inde.

Hvad dybt i Hjertets Løndom præget blev,

kan uden Spor i Løndom ej forsvinde.

Den indre Fylde maa sig give Luft,

som Fuglen aander Sang og Blomsten Duft

i Jubelkor, i Længslens Melodi

den vundne Skat sig vil igjen befri.

Og mens Studenten i sin Gransken véd,

at kun den skjulte Kjærne er den ægte,

mens Aanden i sit Dyb sig sænker ned,

kan Hjertet dog sin Ungdom ej fornægte.

Og hver en Fremtidsdrøm og Nutidslyst

og al hans Haab og Tro vil fange Røst;

og Vaarens Pragt, de hulde Piger smaa

af Hjertens Grund lovsynge højt han maa.

Og dette Samfund, nylig født paany,

Studentens indre Liv skal aabenbare,

og hvad der gjæred i hans Hjertes Ly

skal tolkes her, befriet i Toner klare;

og alle Røster, som sig tumled fri,

skal samles til en fælles Harmoni.

Mens ungt endnu Studenterhjertet slaar,

vort Samfund her med Liv og Kraft bestaar.