Til F. L. Liebenberg
ved et Gilde
ved et Gilde
* * *
Og ham den Gamle med de hvide Lokker,
med Sne paa Issen, men med Ild i Bryst,
vor Veteran, om hvem vi nu os flokker,
og hvem vi vie denne Aftens Lyst,
ham ønske vi, at hver en Sorg og Smerte
maa svinde bort som Punschen i vort Glas,
og at han i sit evig-unge Hjerte
os stedse skjænke vil en lille Plads.