Jens Christian Hostrup (1818–92)

Ved et Afskedsgilde for J. Voltelen,

da han nogle Aar senere for at gjenvinde sin Sundhed rejste til Italien

Mel.: Tidt faar jeg, naar jeg drikker.

Hvad hjælper det, jeg piber?
                Saa gaa!
Snart kysser gulen Tiber
                din Taa.
Fra Vennebarmen flyver
                du væk.
Nu ved Ulvindens Vver
                dig læg!

Og sug saa som de tvende,
                de smaa,
at snart vi kan faa Ende
        derpaa;
ja drik, til du er læsket,
                og spis,
saa kjendes kan paa Flæsket
                vor Gris!

Som Broder og som Gøgler
                forsandt
i Hast vort Hjertes Nøgler,
                han vandt.
Og stjal han min og eders
                saa nemt,
han stjæle vil St. Peders
                bestemt.

I Rom vil man vurdere
                dit Værd;
de skaldede1 regere
                jo dér.
Men højt paa Glædens Toppe
                husk paa,
vi savne dig heroppe
                som faa!

Snart Roma vil dig favne
                med Lyst,
dog vi skal ikke savne
                en Trøst;
thi Paven (deri finder
                vi den)
kan løse, hvad han binder,
                igjen.