1. Til Filistrene.
Purpurfolk, som Egmont og Fiesco,
dem min Muse mægter ej at male,
paa det blanke Gulv i Fyrstesale
vover hun sig ej med sine Træsko.
O men I, hvis Guder Øl og Flesk — o
I Fornuftige! I Splittergale!
I, som aldrig tænke, for I tale,
har I Lyst at males, nu saa væsgo!
Kom til mig! jeg elsker eders Fagter,
eders Livslyst, praktiske Forstand;
eders trygge Selvtillid jeg agter.
Kom til mig, du Høker, Tømmermand!
kom, du Heste- Jøde- Svine-Slagter;
dig jeg male, dig jeg træffe kan.
2. Pietro da Moresco.
I Genua, i Sanct Christophs Kapel,
man seer et Billed, malet smukt al fresco,
det er den store Pietro da Moresco,
som eengang her blev sødt til Jordens Held.
Dog ak! nedtrykt af huuslig Sorg og Gjæld,
bedraget selv af Broderen, Francesco,
han sejled ud paa Havet i en Træsko,
men naaede Jyllands Kyst alligevel.
En Bondesøn, jeg troer hans Navn var Anders
fik der ham læsset paa sin Trillebør
og kjørte ham bevidstløs ind til Randers.
Saa rejste siden han til Helsingør,
hvor han sig gifted med en Frøken Brandis
og driver Handel nu med Sukkerkandis.