Jens Christian Hostrup (1818–92)

Fra han dukked op i Vaaren,

saaes det, han var kæmpebaaren,

Arnekrogen blev ham trang.

Født til Sanger, greb han Harpen,

slap den dog og slog med Skarpen

det blev Sværdet selv, der sang.

Ja- det sang, som det blev svunget,

det har ind vor Frihed sunget,

til de gamle Lænker brast;

det har lynet gjennem Taagen,

vinket til om Danebrogen

Kreds at slutte og staa fast.

Tiden gaar, og Kampen flyttes,

altid hvor dens Bølger mødtes,

var han med til ind i Høst,

kæmped uden Skjold og Hjælm,

la’ ej Fingrene- imellem,

hugged til af Hjærtenslyst.

Slog han fejl i Vaabenbraget,

altid var dog Marv i Slaget,

altid følte man i Løn:

ej han stred for Gunst og Gave,

men for Thyras Blomsterhave

som sin Moders gjæve Søn.