Komettræf
Riimbrev til Fru M. B * * i Sorø, den 13de Juni 1856
Riimbrev til Fru M. B * * i Sorø, den 13de Juni 1856
Blandt Tidens Spørgsmaal er der eet,
Der hører med til dem, man kalder
De brændende paa Forskningens Gebeet:
Er os, ved hiin forventede Komet,
Iaar og just idag den Stund beredt,
Da Domsbasunen over Jorden skralder,
Og En og Hver, de Store som de Smaa,
De Unge, Blomstrende, de Gamle, Graae
— Thi Hensyn tages ei til Kjøn og Alder —
Maae uden Varsel reisefærdigt staae,
Og hele denne Jord maa gaae Tilbunds
med et forfærdeligt Rabalder.
Ja, brændende, erfarer man maaskee,
Er dette Spørgsmaal i Realiteten,
Skjøndt Branden ikke strax sig lader see;
Thi, efter Hansteen, først os knuser lidt Kometen.
Har denne Skræk, der smitsom gaaer omkring,
Har denne Frygt, at Jorden skal gaae under,
Ei pen à peu, ved Slid, men med et Spring
Og med det nysomtalte Dunder,
Veninde, har til Dem den fundet Vei?
Maaskee til mig? De spørger. Nei.
Den har kun bragt det til, jeg sidder her og grunder.
Hvorfor hiin Skræk? Hver Dag, der bryder frem,
Gaaer grumt en Verden under
For dem, der døe, og meer endnu for dem,
Der misted’ Alt, hvorved i Fryd og Smerte
Endnu det hang, det haardtbedragne Hjerte.
Om vi gaae under eller denne Jord,
Vi bindes til, den Forskjel er saa stor?
Ak, den er stor, uendelig! Hiint Rige,
Det gaadefulde, ubegribelige,
Der gik i Tidens Ophav ud,
En fuldendt Herlighed, fra Gud,
Og efter Love, vi kun ane,
Beskriver end sin underfulde Bane,
Hiin Bygning vorde knuust, gaae op i Flammer!
O, hvilken navnløs Vee, og hvilken qvalfuld Jammer
Det Smertes-Suk, der da fra Jorden gaaer,
Med Jordens Smerte til vor Sjæl det naaer.
I Altets vaandefulde Skjød
Den Enkelte fordoblet seer sin Død.
Og Herrens, den Forfærdeliges, Vrede,
Til hvem forgjæves Millioner bede!
Af slige Tanker blev mit Sind
Igjennemkrydset, mens jeg ene
Og resigneret som en Fugl paa Pind,
Sad i Forventning om den store Scene.
Jeg blev iaftes oppe. Natten over,
Den lyse Sommernat, som meldt, jeg sad,
Mens tung min Tanke gik fra Sund og Vover
Til Mark og Skov. Tilsidst lidt mere glad,
Lidt mere lys i Perspektivet
Den standsede ved Deres Hjem. Men, hvad!
Jeg udbrød og foer op; den trettende blev Livet
Til hende, rigt paa Ønsker, givet —
Den trettende, i Juni, første Gang
Ved hendes Træk en Moders Øie hang.
Og jeg skal troe, at just paa denne
Gjenkomne Morgen redningsløs vor Jord,
Med Alt hvad der er paa som i et Chor,
Hvis Jammertoner alt paa Tanken brænde,
At Jorden just idag gaaer mod sin Ende!
— En Fyr, der hjælper mig med Dit og Dat,
Jeg havde, af Forsigtighed, inat
Sendt op til Husets Belvedere
(Forstaae dets Tag, hvor Huset tørrer Tøi).
Han skulde strax signalisere,
Saasnart han mærkede den mindste Støi,
En Rumlen under Fødderne, et Stød
(Det er det første Tegn paa Jordens Nød)
Et Afsnit af dens Skorpe revet løs,
Og Dampen af en underjordisk Pøs,
Og endelig en Rokken af det Hele
Og en Forplumring af dets Dele.
Med Eet han kom. Han styrted’ ind med Skræk
Og med forstyrrede, fortrukne Træk.
„Den kommer!” — Hvem? — „Kometen!”
— Hvad, Menneske, den kommer? Har du seet’ en? —
„Fra Øst den drager ind,
Og lyser alt med et gevaltigt Skin.
Og opad, altid stærkere, dens Hale
I Straaler sees . . . og mørke Skyer alt
I Ledtog med den ned fra Himlen dale.
Ved Blaagaard gaber fælt en Spalt,
Og Rundetaarn, jeg kunde skimte, faldt —
Kom! under vore Fødder Jorden ryster ...”
Jeg afbrød ham — thi Fyren er en Kryster —
Og iilte op paa Taget ... Ja, den drog
Fra Østen frem; imellem Skyer lyste
Et Straalehav — og i min Sjæl det gyste,
Og stærkere mit Hjerte slog.
Nu gik den høiere ... dens Kjerne steg — — O, nei!
Den truende Komet, det var det ei!
Solen, vor gamle Ven, det var der steg,
Mens Sommerdæmringen fra Jorden veg.
Solen igjen som af Æoner Nætter
Gik op for os, Velsignelsens Forjætter.
Og Fuglen sang med Tryghed under Sky,
Og Jorden gik sin gamle Gang paany,
Og Rundetaarn
Stod paa sin Plads saa tapper som tilforn.
— Det er mod Aften at jeg skriver dette.
Endnu igjennem Himlen blank og blaa
Vor skjønne Jord sin vante Vei tør gaae.
Hvad Tiden bringer, det kan Ingen gjætte;
Maaskee den dumper ned
Før mindst man aner det. Men Eet jeg veed:
Skal Jorden ved Kometens Nykker
Et andet Aar i Juni Maaned slaaes
Midt under Somrens Herlighed istykker,
Og vi og Rundetaarn gaae samme Kaas,
Da kan os træffe denne Nød og Vee
Den tolvte, fjortende maaskee,
Og før og efter. Men jo meer jeg grunder
— Skjøndt med Respect for Rygternes Berettende —
Staaer dette fast hos mig: den trettende,
Paa Deres Fsdselsdag, gaaer ikke Jorden under.