God Morgen, kjæreste Veninde!
God Morgen! Ingen simpel blot,
En Søndags-Morgen dennesinde!
Hvordan befinder De Dem? godt?
Har, som jeg haaber, Sygdoms-Stoffet,
Det kjedelige Hverdags-Kram,
Faaet Løbepas og Last og Skam
Af Straalerne ved Søndags-Hoffet?
Hvorledes har De sovet? sødt?
Hvorledes har De hvilet? blødt?
Hvorledes har De drømt? (Af Drømme
Man kan sin Sundhed tidt bedømme.)
Hvorledes er De vaagnet? glad?
Hvorledes har De gnedet Øiet?
Og drukket Thee? og spiist lidt Mad?
Og seet paa Veiret? Alt fornøiet?
Kan De gaae ud? og gaaer De hen
Til Svogerens med Deres Ven?
Skal jeg da hente Dem, og naar?
Befal! og Deres Tjener gaaer.
Imens jeg skriver dette, sender
Dem Himlen gjennem Skyers Hjem
En Strøm af Straaler. Deres Venner
(Thi Lysets Engle godt Dem kjender)
Er’ stegne ned, at see til Dem.
De styrke Dem med Lysets Varme!
De kryste Dem i Sundheds Arme!
Farvel! Min Pen gaaer altfor fast,
Den næsten altfor sorgløs render,
Naar jeg til Folk Epistler sender.
God Bedring da! Farvel! — I Hast.