„Reis dig iveiret,
Robbin, og siig mig,
Siig mig, hvi Dobbin
Klokkerne ryster,
Ryster sit Hoved, ret som den vidste,
At der er Nogen, der ind sig vil liste.”
Lig du kun rolig!
Hvis der er Fare,
Ikke du støie!
Saa gaaer det over.
Prøv kun derpaa, min Kjæreste lille!
Intet vil skee, naar du blot ligger stille.
Huusnissen, veed jeg,
Vandrer om Natten,
Klein kun af Legem,
Let og behændig.
Aldrig kan Hunden, der ligger i Lænke,
Mærke, han Hønsene stjæler med Rænke.
Hexe, det veed jeg,
Ride om Natten
Ind paa Vildtbanen,
Skjøndt det er bælmørkt.
Fodangler ikke standse dem kunne;
Det er som Gjøen af tandløse Hunde.
„Løft dog dit Hoved,
Robbin, og siig mig,
Siig mig, hvi Dobbin
Klokkerne ryster.
Angst har du gjort mig; siig, kan du kjende,
Om der er Nisser og Hexe derhenne?”
Lig du kun rolig!
Nisser og Hexe
Ei skal iaften
Grønsværet træde.
Lig du kun rolig, min Kjæreste lille!
Snaphaner er det, der færdes saa silde.