Fra Musik-Conservatoriets Elever til Prinds Christian
(18de September 1829.)
(18de September 1829.)
Lad, høie Prinds, det Offer, Hjertet bringer,
Dit Hjerte naae!
Hil denne Dag, da Du paa Tidens Vinger
Først Lyset saae!
Det fandt ei ene Veien til Dit Øie,
Med jordisk Glands;
Det hæved og Din Tanke mod det Høie,
Mod Stjerners Krands.
Ja, Lyset gav Din Aand det bedste Stempel
Paa denne Jord:
I Kunstens Hal, i Videnskabens Tempel
Din Tanke boer;
Hvor Klarhed hersker, Høiheds Stjerner blinke,
Der er Dit Hjem,
Der Idealets lyse Kyster vinke
Dig op til dem.
Et Aar forsvandt, men i dets Kredsløb hviilte
Din bedste Løn:
Saa kjær en Stjerne til Din Broder smiilte,
Og til Din Søn.
Ved nye Baand til Fredriks gamle Stamme
Du knyttet er;
Du knyttedes til Danmark med det Samme,
Som dobbelt kjær.
O skjønne Dag! vend ofte glad tilbage
Til Alles Lyst!
Bring Christians Hjerte, bring hans hulde Mage
Dit Haab, din Trøst!
Lad, høie Prinds, det Offer, Hjertet bringer,
Dit Hjerte naae!
Hil denne Dag, da Du paa Tidens Vinger
Først Lyset saae!