Fra Musik-Conservatoriets Elever til Prindsesse Caroline Amalie
(28de Juni 1828.)
(28de Juni 1828.)
Midt i den bedste Sommertid,
Da Sorgenfri sig smykker,
Da Nattergalen bygger,
Da Luften er saa blid,
Da Rosens Knopper kjærligt op sig lukke
Ved Lyset som forjog den lange Nat,
Paa denne Tid, Prindsesse, blev Din Vugge
Af hulde Genier i Lunden sat.
Med Krandsen, som Dig flettet var
Af alle Vaarens Ynder,
Dit Liv ei blot begynder,
Du stedse tro den bar,
Den uforanderlig Din Isse smykker,
Om Diademets Pragt en vaarlig Krands,
Hvis Løv forbinder sine milde Skygger
Med Fyrste-Kronen kongelige Glands.
O maatte denne Sommerfest
Med Fryd tilbagevende,
Og stedse bringe Hende,
Hvad skjønnest er og bedst!
Lad Ønsket tone fra vor spæde Stemme,
Og Himlen vist vil skjænke det sin Løn,
Thi just i Himmelen har Ønsket hjemme,
Hver Engel gjør med os den samme Bøn.