En Sømand gjør ei mange Ord;
En simpel Tak han stammer;
Da bryde frem i klangfuldt Chor
Hans Hjertes varme Flammer.
Som Havets egne Bølgers Gang,
Naar de med Skummen vælte,
Saa lyder selv en Takkesang
Fra Danmarks Orlogshelte.
End kneiser Axels gamle By,
Af Søen kjærlig favnet;
End vaier Flaget høit i Sky,
Og hædrer Sømandsnavnet.
Gid Bølgens Ryg bestandig maa
De danske Snekker bære!
O gid vort Flag urokket staae
Til gamle Danmarks Ære!
