Prolog for en Begynderinde
Fremsagt af Jomfru Laura Haß ved den af Hr. Haß den
Fremsagt af Jomfru Laura Haß ved den af Hr. Haß den
5te Marts 1828 givne Aftenunderholdning.
5te Marts 1828 givne Aftenunderholdning.
Som Uindviet i den høie Kunst,
Og ikke huusvant end paa Scenens Bræder,
Udbeder jeg mig frygtsom Deres Gunst,
Idet jeg første Gang for Dem fremtræder.
Afløst af mangt et glimrende Talent,
Hvis Skjønhed tidt har tryllet Deres Øre,
Jeg neppe vente tør, Dem ubekjendt,
At De min end uvante Røst vil høre.
Dog er det stedse Skik i Kunstens Hjem,
At under ældre Sangfugls Vingeskygge
Den yngre vover sig for Lyset frem,
I Haabet om, at hiin vil den betrygge.
Da hæver den for første Gang sin Røst,
Hvis Qviddren kun i sagte Toner klinger;
Da prøver den for første Gang med Lyst
En kunstløs Flugt paa sine spæde Vinger.
Den bange Taushed hæver sig til Klang,
Som Dagens Lys gaaer frem af Nattens Hvile,
Og spæde Qviddren forud gaaer for Sang,
Som Morgenrødens Glands for Solens Pile.
Som en Herold for andre, bedre Qvad,
Som en Prolog for kunsterfarne Stemmer,
Den tier selv, i Skjul af tætte Blad,
Saasnart den Skovens Nattergal fornemmer.
Tilgiver, at den vovet har idag,
Skjøndt frygtsom, med sin Qviddren at begynde!
Dens Attraa var, kun Dem til Velbehag
En mere værdig Sanger at forkynde.