Epilog til „Hakon Jarl”
paa Sørgefesten efter Oehlenschlägers Død
paa Sørgefesten efter Oehlenschlägers Død
(Fremsagt af Madame Nielsen)
(Fremsagt af Madame Nielsen)
„Saa est Du da nu skriinlagt Hakon Jarl”
Saa klang det ellers jo i Thoras Mund
Mod Enden af det store Kæmpedrama,
Der aldrig glemmes skal paa Danmarks Ø,
Saalænge Nordens Sprog i Norden tales.
Den sorte Kiste staaer paa Gulvet der,
Men denne Gang er det ei Hakon blot,
Vi tænke paa, naar vi betragte den;
Thi nys vi selv har lidt et større Tab
End Thora, da hun stod ved Hakons Liig.
Saa est Du da nu skriinlagt, store Skjald!
Som nylig glimred stolt i Sangens Hal,
„Liig Solen, hvorfra Alting faaer sin Glands.”
— Saamangen Digter bandt en fyldig Krands,
Der tyktes Jer, saa duftende, saa frisk,
At I paa dette Sted den saae med Glæde.
— Og dog det hendtes Eder vel, naar Aar
Var rundne hen, og naar I atter saae,
Hvad Eder trylled i de svundne Dage,
Da var det, som det havde tabt sin Glands,
Som om en elsket Gjenstand viste sig
Med falmet Blik og med forældet Aasyn.
Ja, saadan skeer det tidt, kun altfor tidt;
Selv Aandens Blomster bære Tidens Mærke,
De spire frem i Vaar og klæde sig
I Lysets Herlighed en stakket Stund,
Saa glemmer Solen dem og vandrer bort,
Og deres Plads ei findes meer paa Jorden.
Men see! der gives ogsaa andre Blomster
Med uforvisnelig og evig Glands,
Der staae som Vidner om et bedre Hjem.
Liig Nattens Stjerner, der i evig Ungdom
Paa Sletten funkler og paa Fjeldets Top,
I Skov og Dal og paa den vilde Hede,
I Stæders Vrimmel og paa Havets Vei,
Saa glimte de paa Kunstens hvalte Himmel,
Og som vi skue dem i denne Stund,
Saa skal de skues af de yngste Slægter.
— Ja saadan er de Blomster, han har samlet,
Den store Skjald, der nylig os forlod.
— Thi Sangens Musa folded ud hans Vinger,
Og som en Fugl i broget Farvepragt,
Saa svang han sig til Morgenrøden hen;
Og høit mod Norden steg han som en Ørn,
Og Oldtids Kæmpekraft han nu begreb,
Og mange Syner saae han paa sin Vei
Og hørte Røster fra de dunkle Grave.
Og Veemod suged han af gamle Sange,
Da lærte han at fatte Høstens Tungsind,
Og Vindens Suk og Natviolens Duft,
Og Rosens Drøm i dugbesprængte Dale,
Og Elskovs Magt og al den Længsel, der
I Vaarens Stund om Pigens Leie svæver.
Men hver en Skat, som paa sin Vei han fandt,
Den lyse Herlighed i Østens Sale,
Den stærke Malm, som dybt i Norden gjemmes,
Det klare Guld i Morgenrødens Aasyn,
Og Troskabs Ædelsteen paa Qvindens Barm,
Og den uendelige, dybe Rigdom,
Der glimter i Uskyldighedens Øie:
Alt dette samled han med sjelden Kunst,
Og dypped det i Evighedens Vande,
Og saadan sanked han de sjeldne Smykker,
Som Tidens Taager aldrig kan fordunkle.
— Vi saae ham fødes i et ringe Huus,
Og dog var ingen Drot saa rig som han,
Og uden Sværdslag indtog han en Verden.
— Men da nu Jordens Gjerning var fuldbragt,
Da stunded han tilbage til sit Hjem.
Og rolig skued han paa Gravens Rædsel
Fast med et Smiil og uden mindste Frygt;
Thi vel han følte det, og vel han vidste,
At hine store Vinger, der ham bar
I Kunstens Leeg igjennem Rum og Tiden,
At de for Alvor nu ham skulde bære
I Dødens Stund til Paradisets Kyst,
Det rette Fædreland bag Graven skjult,
Det skjønne Land, hvorom han selv har sungen:
„Hvor Elementer ikke fjendtlig stride,
„Hvor unge Roser staae i evig Mai,
„Hvor sødt Uskyldighedens Engleklynge
„Om Herkulskøllen sine Lilier snoer,
„Hvor om den Evige de Stærke synge.
Fred med hans Støv, og Hæder med hans Minde!
Ja skjøndt han os forlod, skal dog hans Virken,
Hans høie Kraft bestandig os ledsage;
Og tidt skal vi hans Aand beundre, naar
I Balders Chor med Sprogets Marmorblokke
Han kjæk og dristig leger, kaster dem
Saa let omkring, som var det Straahalm kun,
Der drev i Høstens Vind; og naar han atter
I Morgenrødens Land med Lympha seiler,
Mens Sangen flyder gjennemsigtig klar,
Som Bækkens Bølger gjennem Blomsterenge;
Og naar med Hakon han i Kampen drager
Og maner Aander frem, saa fast man troer,
At man de stærke Vingeslag kan høre
Af Odins Møer, der flagre gjennem Luften.
Ja, slig en Skjald har Norden før ei seet,
Og længe skal vi vente, til igjen
En saadan Digtersjæl vor Jord besøger.
Derfor vi lægge vil paa Kisten ned
Den store Krands til Tegn paa Folkets Hyldest;
Thi han skal aldrig glemmes i vort Nord,
Saalænge Hekla brænder under Snee,
Saalænge Aanden høre kan og see,
Saalænge Sproget toner til vor Lyst,
Saalænge Hjertet slaaer i Folkets Bryst.