Selskabssang
(sungen i en Forsamling af unge Venner)
(sungen i en Forsamling af unge Venner)
Det Vinter er, og dog skal ei vi fryse,
Saalænge Barmen svulmer frisk og fuld,
Og medens Arnens Luer end kan lyse,
Og Øiets Stjerne blinker over Muld.
Lad Somrens Ild da skimtes i Din Tale,
Trods Mørke, Storm og Snee og Vinterslud!
Og lad os flye fra hine stolte Sale,
Hvor Kulden boer og Livet slukkes ud!
Thi skjøndt for Sandhed vi os gjerne bøie,
For Skjønheds Magt og for den Vises Aand
Og for den Glands, der boer i Qvindens Øie
For Heltesværdet i en ædel Haand:
Saa skal vor Sjæl ei lægges dog i Lænker,
Og Talens Frihed er os Alle kjær;
Enhver skal ærligt sige, hvad han tænker,
Et dristigt Ord fornærmer Ingen her.
Og gjennem Tiden skal sig Tanken svinge
Og hente Smykker hjem, som ei forgaaer,
Den friske Roser skal til Vintren bringe,
Og modne Frugter til den unge Vaar;
Paa Musers Enge vil vi Blomster sanke
Og hænge dem i Hallen til vor Lyst,
Og Ild vi hente vil fra Sydens Ranke,
Fra Qvindens Smiil og fra det varme Bryst.
Og Øiet tale skal, naar Læben tier,
Og Alvorsord skal blande sig med Skjemt,
Og Ungdomslyst med gamle Melodier,
Og Fremtidshaab med hvad der længst er glemt;
Men iiskold Spot, der Kraft og Ungdom dræber,
Den falske Kløgt, der veier hvert et Ord,
Og Hadets Smiil paa Avinds blege Læber
Skal aldrig finde Plads ved dette Bord.