Nu flammer Himlen atter herligt op,
som vi har set den i vor Ungdoms Drømme,
og ind i Skæret springer Flodens Strømme
med røde Bølger og med høje Hop.
Jeg stirrer frem mod Fjældets lyse Top
og strammer lyttende den lange Tømme:
Eet Navn jeg hører hver en Lyd berømme —
det sitrer stærkt i Hestens slanke Krop.
Hen ad den gamle, kendte Vej den gaar,
hvorad den fordum gik med Fafners Bane
og guldbetynget Ryg en sagnfro Kvæld.
Jeg visker Skummet af de vaade Haar.
Du vil kun, hvad du vil — saa flyv da, Gråne!
Vi sover ud i Nat paa Hindarfjæld.