Har kastet mer end Perler nok for Svin,
ubørstede og børstede! Og Legen
har været dyr, men Skatten var min egen —
har haft min Moro, som enhver har sin.
Nu vil jeg lukke for mit Smykkeskrin,
lukke det godt og sætte det af Vejen.
Hvor sært at mærke Nøglens trange Drejen
og høre Laasens hæse, rustne Hvin!
Saa blev det gjort! Dog holder end jeg her
en Perle af maaske lidt tvivlsomt Værd —
jeg vender mig og slynger den i Blinde.
Men Resten bliver i det laaste Rum.
Du store Hav med Salt og Bølgeskum,
hvi skaber du? Hvi lader du os finde?