Der svømmer sorte Baade over Floden,
og tavse Aarer blinker let deri.
Saa lægger Drømmerskerne langsomt bi —
forventningsfuldt paa Land de sætter Foden.
Paa Livsens fjærne Træ er Frugten moden,
men Hjærtet banker paa den mørke Sti.
Saa viger Skyggen, og de naar det fri,
hvor Sølvet drypper ned fra Sølverkloden. —
Der staar en Ask paa Højens gamle Top,
der gaar en tung og sandet Vej derop,
men Verden venter paa den anden Side.
En efter en de svinder som en Prik,
og Asken nikker med et Alvorsnik. —
De tomme Baade synker under Lide.