Naar i kysk, ophøjet Kærlighed,
I fælles Kaar to Sjæle sammen klinger,
Naar Kval for èn dem begge kvaler bringer,
Naar to kun af èn Aand, èn Vilje ved —
Naar samme Sjæl, for Evighed lagt ned
I hylstre to, dem giver fælles Vinger,
Naar Amors gyldne Pil dem begge tvinger
I Knæ og svider dem i Hjærtet hed —
Naar hver især af to uselvisk vinder
Kun ved den andens Fryd sin Lyst og Glæde,
Saa begge kun ved fælles Stræben frydes —
Naar ej blandt Tusinder et Par man finder,
Hvor Vennetroskab er saa rigt til Stede
Kan da en saadan Pagt af Mistro brydes?