Bang, Claus Hansen, d. 1682, Digter. F. i Bogense (?), d. 9. Dec. 1682 i Kbh. Fader: Borgmester i Bogense Hans Bang.
Claus Bang blev Student 1638 fra Odense og Sognepræst i Horne og Asdal 1654. Efter en skandaløs Proces med Formandens Enke blev han 1662 afsat, formodentlig ved Højesteretsdom, og levede derefter i Kbh. som Lejlighedspoet. Der kendes fra Aarene 1666—77 27 Lykønskningsvers, Bryllups- og Begravelsesdigte o. l., som han alle har ladet trykke under Forfatternavnet Dorus; flere fra 1678—82 vides at være gaaet tabt. Disse Arbejder vidner ikke om store poetiske Evner, Versifikationen er ofte ubehjælpsom, og en Sammenligning med Anders Bordings samtidige Lejlighedspoesi godtgør, at Bang kun har hørt til Tidens ringere Digtere. At baade Jørgen Sorterup og Tøger Reenberg sidenhen gør sig lystige over hans Versefabrik, er ikke saa ufortjent, som at Peder Syv har optaget hans Klagedigt over Frederik III. (1670) i Tohundredvisebogen.
Dansk biografisk Lexikon, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 2. udg., 1932–44, bd. II, p. 75.
c. 1618
Bang født i Bogense?.
30 års krigen. (1618–1648)
1625
Første kompagni til Afrika-handel oprettes i Danmark.
1631
Nyboder opføres til flådens folk i København.
1637
Descartes og Fermat skaber uafhængigt af hinanden den analytiske geometri.
Pesten hærger Danmark. 5.000 dør i København.
1639
Det første guldhorn findes ved Gallehus.
1641
Maren Splids anklages for trolddom og brændes på bålet.
Der indføres »moms« på øl og brændevin, dog ikke for adel og gejstlighed.
1654
Pest i København dræber 9.000 mennesker.
Præst i Horne i Jylland.
1657
Svenskekrigene (1657–1660), hvor Danmark undervejs mister Skåne, Halland og Blekinge.
1660
Enevælde i Danmark-Norge indføres. Den afskaffes med Grundloven i 1849.
1662
Afsat fra embedet i Horne.
1665
Sorø Akademi nedlægges.
Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.