Guldsmeddatteren
Efter Ludvig Uhland).
Efter Ludvig Uhland).
(1828)
(1828)
En Guldsmed i sit Værksted stod
Blandt Perler, Steen og Guld.
Det allerypperste Klenod,
Det er dog Du, Helena!
Min Datter from og huld.
Da kom en Ridder bold og fiin:
Velkommen — Pige huld!
Velkommen — kjære Guldsmed min!
Gjør til min Brud et Smykke
Af Perler og af Guld!
Da Smykket det var færdigt nu,
Og straaled i sin Glands,
Da hang Helena mod i Hu,
Engang hun var alene,
Paa sig den gyldne Krands.
O! hvor lyksalig er den Brud,
Som bære skal det Guld!
Ak! gav mig blot den Ridder prud
En lille Krands af Roser,
Af Fryd min Sjæl var fuld.
Snart kom igjen den Ridder fiin
For Smykket at besee:
O! indfat, kjære Guldsmed min!
En Ring med Diamanter
Alt til min Elskede!
Da Ringen den var færdig nu
Med Demant kostelig,
Da stak Helena mod i Hu,
Engang hun var alene,
Den Fæstensring paa sig.
Ak! hvor lyksalig er den Brud,
Som bære skal den Pryd!
Ak! gav mig blot den Ridder prud
En nok saa lille Haarlok,
Hvad ligned da min Fryd?
Snart kom igjen den Ridder fiin
For Ringen at besee;
Du haver, kjære Guldsmed min!
Godt dannet disse Gaver
Alt til min Elskede.
Dog, — for at see det i dets Glands,
Kom, skjønne Pige! nu!
Hvorledes klæder Dig min Krands?
Hiint Smykke til min Elskte;
Hun er saa skjøn som Du.
Det just en Søndagmorgen var;
Derfor den Pige væn
Sin allerbedste Klædning bar.
I Kirken var hun stedse
Meer end sædvanlig pæn.
Undseeligt rødmende hun stod
Med sært bevæget Aand.
Hun sig med Krandsen smykke lod;
Han stak paa hende Ringen
Og greb saa hendes Haand.
Helena! Du, min søde Brud!
Du ende maa min Skjemt!
Den Skjønneste er Du. Ved Gud!
For Dig er dette Smykke
Og denne Ring bestemt.
Blandt Guld og Perler blomstred Du;
Deri et Tegn jeg saae,
At Du opløftes skulde nu
Ved mig til Glands og Ære,
Og din Belønning faae.