Hvor blomstrer Jordens bedste Lyst?
Mon der, hvor Guldorangen vifter?
O, nei! det ægte, danske Bryst
Sin Bog ei mod Orangen skifter,
Og intet Rom og Tivoli
Kan skjænke det dets Sorgenfri.
Nei! Sorgenfri kun bygger der,
Hvor hulde Barndomsminder spøge;
Derfor blandt Sydens Blomsterhær
Forgjæves Danske Lykken søge.
Kjærminden groer i Danmarks Lund,
Kjærminden fra vor Barndomsstund.
Men Sorgenfri bli’er Paradiis,
Naar Freya Brudekrandsen slynger,
Naar Kjærlighed paa nordisk Viis
Til Mandens Kraft sig trofast klynger.
I Kjærlighedens Rosenvaar
Først Lykkens Trylletempel staaer.
O! hil Dig da paa Sjølunds Kyst,
Hjemkomne Prinds! Nu fandt Du Eden
Nu fandt dit ædle, danske Bryst
Sin bedste Skat i Kjærligheden.
Du efter Reisen fandt din Havn
I Danmarks Kongedatters Favn.
O! gid den blomstre evigung,
Den Krands, Novemberdagen flætter!
Guldkronen vorder mindre tung,
Naar den paa Freyas Krands sig sætter.
O, Gud! velsign den skjønne Pagt!
Beskjerm den med din Himmelmagt!