Sophus Zahle (1797–1837)

Zahle, Ernst Sophus Vilhelm, 1797–1837, Forfatter og Præst, var født paa Vemmetofte 19. Marts 1797. Hans Forældre vare Præsten Christian Gottlieb Z. (f. 1752 † 1819) og Christina f. Esmarch (f. 1762 † 1827). Da S. Z. var 2 Aar gammel, flyttede han med dem til Slaglille ved Sorø, og 1810 kom han i Herlufsholms Skole. Tidlig havde han Interesse for Naturvidenskab og blev heri bestyrket af sin Lærer Melchior (XI, 244), hvis Værk «Den danske Stats og Norges Pattedyr» han udgav 1834. I sin Skoletid skrev han Vers og holdt som Skolens Dux Tale i Herlufsholms Kirke ved Jubelfesten der 1816 (trykt i «Mindeblade for Herlovianere» 2. Saml.). I 1817 blev han Student med Udmærkelse, og efter n. A. at have taget 2. Examen, ogsaa med Udmærkelse, vikarierede han et halvt Aar for sin Broder som Lærer ved den Skole, han Aaret forud havde forladt, blev siden Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, Lærer i Naturhistorie ved Metropolitanskolen og Manuduktør til Artium, vandt 1821 den udsatte Præmie for en Mindesang over Morten Luther, blev i 1822 theologisk Kandidat og s. A. Adjunkt ved Metropolitanskolen. Efter at han i 1824 i Følge Forslag af Palsgaards Ejer, Major v. Reedtz, hvis ene Søn han havde dimitteret, var bleven udnævnt til Sognepræst i Assens og Klakring (Aarhus Stift), ægtede han 17. Sept. 1824 sin afdøde bedste Vens Søster Vilhelmine Catharine Louise Bøttger (f. 14. Juli 1802 † 5. Febr. 1837), Datter af Silke- og Klædehandler, senere Rodemester i Kjøbenhavn Melchior B. (f. 1771 † 1844) og Frederikke Marie f. Hansen (f. 1776 † 1839). 1828 fik Z. Videnskabernes Selskabs for det Thottske Legat udsatte Præmie for en Afhandling «om Maarens Udryddelse». 1829 blev han Sognepræst for Hvedstrup og Flyng, og, efter at han i Følge Frederik VI’s Ønske havde prædiket ved Hoffet, blev han 1836 udnævnt til Hof- og Slotspræst i Kjøbenhavn. Hans Hustrus Død slog ham saaledes ned, at han 7 Uger efter selv døde, 30. Marts 1837; fire Dage før havde han med stort Besvær holdt sin Paaskeprædiken i Slotskirken. Frederik VI lod ham paa Dødslejet tilsige, at der skulde blive draget Omsorg for hans 2 Børn.

Mynster kalder Z. en Hæder for Præstestanden, siger, at han tidlig taltes blandt de udmærkede blandt hans jævnlige, og at der i Kundskabens vide Rige næppe var nogen ham fremmed Egn. Han var velvillig, trofast og taknemmelig, med en lys Aand og en kraftig, retskaffen Vilje. – Z. har forfattet en stor Mængde Digte, af hvilke en Del findes i «Mindeblade for Herlovianere», i «Efterladte digteriske Arbejder», udgivne af E. Clausen (1837), og i « Digte, samlede og udgivne efter hans Død» (1843). Mest kendte ere vel Regenssangen «Kong Christian lægger ned sit Sværd» og «Jeg kjender et Land, som har Bølgen til Vold». Desuden har han leveret Anmeldelser i «Maanedsskrift for Litteratur» og i «Dansk Litteraturtidende» .