Nu fryse Nordens Vande
I kolde Januar,
Mens Sydens fjerne Lande
Et muntert Foraar har;
Dog intetsteds paa Jorden
Er Glæden mere varm,
End i det danske Norden
I alle Danskes Barm.
Vel synger Nattergalen
Ei meer i Herthalund,
Og Blomsterne i Dalen
Nu sove Vinterblund;
Men er ei Aandens Glæde
Den bedste Nattergal,
Og Kjærlighedens Kjæde
En Blomst i Fyrstens Sal?
Saa negte os kun Skoven
Sin friske Egekrands!
Saa standse Kildevoven
Sin muntre Bølgedands!
En bedre Krands vi binde
Af trofast Kjærlighed;
Den vi om Kronen vinde
Med bly Beskedenhed.
Ja, Frederik den Sjette!
Du tryller Vaaren frem;
For Dig vi Krandse flætte,
Trods Kulden i vort Hjem
Thi Glædens Rose bryder
Af Hjertet purpurrød,
Naar jublende det lyder:
„Idag er Fredrik født!”
Idag fra alle Læber
Forkyndes Fyrstens Priis,
Mens Bøn og Ønske stræber
Til Himlens Paradiis:
„Gid han som Gorm hiin Gamle
Seent lægge Kronen ned!
Gid Aar til Aar han samle
Glad ved vor Kjærlighed!”
Saa juble tusind Stemmer
I tusind Høitidslag;
Thi ingen Dansk forglemmer
Sin Faders Fødselsbag.
Vor Bøn skal ogsaa stige
Iblandt de høie Chor:
„Bevar for Danmarks Rige
Den bedste Drot paa Jord!”