Ved Biskop Krog Meyers Død
(1819)
(1819)
Lang var Kampen, længe Smerten plaged’,
Støvets Orme graadigt Støvet naged’; —
Men Du holdt ud.
Dagen kom, og Englen huldt nedsvæved’;
Smerten døde, Aanden frit sig hæved’,
Og foer til Gud.
Trøst Du drak af Kedrons klare Kilde.
Verdens Garn Dig mægted’ ei at hylde;
Fast var din Tro.
Grusomt pinte Dig den svare Smerte,
Fromheds Englen i dit arme Hjerte
Gød salig Ro.
Svobt i Sørgeflor er Bispestaven,
Du Herrens Mand!
For din nøgne Stav Du fik en Palme;
Roden drak, saa Kronen ei kan falme,
Af Livsens Vand.
Ynglingskaren stander om din Baare,
Offrer rørt dit Støv en Afskedstaare;
Tungt er dit Savn.
Englene en Velkomstsang Dig synge;
Engel selv, Du følger deres Klynge
Til Herrens Favn.