Sophus Zahle (1797–1837)

Tidt tænkte jeg for med Forundring paa,

Hvi saa Mange i Vanens Fodspor gaae;

Nu undres jeg ikke mere.

At hvile rolig i Vanens Favn,

Hver magelig Dosmer anseer for Gavn;

Og mange Dosmerne ere.

Tidt stirred jeg med Forundring paa,

At Hverdagstonen i Svang kan gaae

I Kunst og Videnskabs Rige.

Nu undres jeg ikke meer over det,

Men selv begriber jeg Sagen let:

„Fornuft maa for Slendrian vige.”

Jeg derfor dristigen yttrer her,

At Slendrian sikkert den Hersker er,

Som allevegne man hylder.

Ja Den, der mig viser en eneste By

For Slendrian fri fra Peking til Thy,

Fra Top og til Taa jeg forgylder.