Svar paa en Epistel fra Jfr. Irgens.
(1819)
(1819)
Hvor er Skjønheds Roser uden Torne?
Hvor er Uskylds Lilien uden Plet?
Mon de ei for Jorden gik forlorne,
Dengang Eva smagte Æbelet?
Ei i Mennesket jeg seer en Engel,
Dog — en Afglands af Guds egen Aand.
Torne seer jeg paa hver Roses Stengel,
Brydes maa den da med varsom Haand.
Her paa Jord groer Lilien iblandt Tidsler,
Ofte lider den af Tidslers Saar;
Kun, hvor Evighedens Kilde risler,
Lilien reen imellem Blomster staaer.
Idealer jeg ei griber efter;
De kun boe i Phantasiens Spil,
Og jeg vil ei spilde mine Kræster
Ved at søge, hvad der ei er til.
Rosen, den jeg elsker og tilbeder,
Savner sikkert ikke Liliens Glands;
Ene den mit Hjerte Fred bereder,
Den fortryllet har min indre Sands.
O! saa fred og elsk min Blomst, Veninde!
Thi, saafremt den blomstrer ei for mig,
Da vil blomsterløs min Tid henrinde.
Og min Sjæl i Sorg begrave sig.
Lædsk den ved den rige Uskyldskilde,
Som bevæger sig i Deres Bryst!
Da skal Fromheds Engle, salig milde,
Svæve om min Blomst, mit Liv, min Lyst.
Hjælp mig Rosen for mit Sind at bøie!
Jeg skal elske, jeg skal pleie den;
Og jeg sværger ved den Evighøie,
Jeg skal aldrig, aldrig svige den.
Dem jeg helligt sværger, Digterinde!
Dem jeg mindes skal med venligt Hu;
I mit Hjerte har De en Kjærminde;
Den skal evigt blomstre frisk, som nu.